TORSDAGS TRÆNING

200-300,- DKK
Tidspunkt: Hver torsdag kl. 17.00 - 20.00
Varighed: 3 timer

Torsdags Træning/Teknik Træning 2020 er startet

Hvad end du lige er blevet certificeret IPP2 roer, eller er hardcore super woman i havkajak, så er Torsdags træningen noget for dig!

Skal du leje kajak for at deltage, så kan du gøre det i bookingen. Samlet pris for deltagelse og kajakleje er kr. 300

Torsdags Træning hos Kayak Republic er sommerhalvårets træning på et lidt højere niveau. Vi træner og leger med henblik på at udvikle de kompetencer, du har brug for på niveauerne IPP/BCU 3 og 4. De enkelte træningssessioner kan indeholde træning i tekniske færdigheder, hændelseshåndtering, gruppeledelse, navigation, førstehjælp på vandet, reparation af udstyr på vand/land, vind og vejr, bølger, strøm, hypotermi m.m.

Find alle Torsdags Træninger på vores Facebook:

https://www.facebook.com/pg/kayakrepublic.dk/events/?ref=page_internal

Der vil blive differentieret, så du får udfordrende og sjov træning uanset om du er IPP 2 roer eller har IPP 4 og er på vej mod BCU 5 star. Jo højere niveau du træner imod, jo større ledelsesansvar vil du få og således få trænet dine lederevner på vandet. Træner du mod et instruktørniveau, vil du også finde Torsdags Træning særdeles egnet som forberedelse. Vil du blot konsolidere dine IPP 2 færdigheder og være med til noget sjov træning, så er du også meget velkommen.

Du behøver ikke være superwoman m/k for at deltage.

Vi lægger meget stor vægt på sikkerhed, og da vi indimellem træner udenfor Københavns havn, er tørdragt en god ide hvis vandtemperaturen kræver det.

Det er vigtigt for os at understrege, at Torsdags Træning ikke er legeplads for kajakekstremister, men for kajakentusiaster. Så har du set Erik eller Heiko lave vilde ting i kajakken, så lad dig ikke skræmme væk! Vi er ikke ude på at skubbe dig langt ud af din comfortzone, og vi presser ikke nogen ud i noget, der er farligt. Det skal være sikkert, sjovt og lærerigt.

Spørgsmål om Torsdags Træning kan rettes til Info@kayakrepublic.dk