PrivatTUR

København set fra havkajak – nyd en 2 timers tur rundt i kanalerne sammen med din gruppe. Denne aktivitet er god for dig, der er nysgerrig efter at opleve København på en helt ny måde.
Fra Kayak Republic ved Knippelsbro starter vi turen ud forbi Nationalbanken og fortsætter videre mod det livlige Nyhavn, og over mod Den Nye Opera. Herefter vender kajakkerne ind i den stemningsfyldte Christianshavns kanal. Den funklende sorte diamant byder os velkommen tilbage i Københavns kanal. Vi ror videre under de små broer i Frederiksholms kanal, hvor vi hilser på undervandsskulpturerne ved Christiansborg.
Turen giver dig også en naturoplevelse helt inde i centrum af Københavns hjerte. Ture afvikles i lukkede og meget stabile double havkajakker.
Har du/I andre ønsker til ruten og turen, så sig til 🙂
Mindste antal af personer vi kan arrangere en privattur for er 4. Hvis I har nogle specifikke forespørgsler, så sig endelig til og vi vil gøre vores bedste for at akkommodere det. Det er også muligt at arrangere mad og drikkevare til efter turen på Kayak Bar, hvis det har interesse.